Motor
Liv er i starten af 20’erne og arbejder på familiens gartnergård i provinsen, da hun helt uforberedt forelsker sig i den kaotiske og eventyrlige Andrea. Andrea har søgt tilflugt i sin onkels idylliske æbleplantage fordi hun er stresset, og Liv har knap nok klippet navlestrengen til sine forældre, da Andrea brager ind i hendes liv. Mødet med Andrea bliver katalysator for en identitetskrise, der lærer Liv, at kærlighed og familie ikke kommer i en bestemt form, men kan se ud på mange måder.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med UNI-login eller WAYF - så kan du låne materialt"Venuseffekten" er genremæssigt en romantisk komedie med en god portion "feel good"-faktor.
Den vil kunne vises i dansk, men bestemt også i seksualundervisningssammenhæng.
Som nævnt i indholdsbeskrivelsen, så handler filmen om at finde sig selv og sin egen (seksuelle) identitet i en verden, som langt henad vejen tager en traditionel kernefamiliestruktur for givet, men som hele tiden udfordres af andre samlivsformer og familiestrukturer.
Hovedpersonen Liv lever i en kernefamilie, med en homoseksuel bror der er i et fast forhold. Det sidste er accepteret af familie og omgivelser, men da Liv møder Andrea, siger Livs kæreste Sebastian farvel, og omgivelsernes forståelse og accept bliver lidt mere stram. Men Liv må også sande, at der i Andreas lesbiske vennekreds er koder, der kan være svære at knække, så alt i alt er det ikke nemt at være Liv og skulle finde sine egne ben at stå på.
Nøglebegreber i arbejdet med filmen vil være "familie", "seksualitet" og "identitet", og der er lagt op til mange spændende diskussioner, men filmen lægger også op til at møde alle med et åbent sind, og lade ens fordomme og forventninger bliver testet.
Endelig vil det være interessant at diskutere genre. Hvordan fungerer en problemstilling, der for mange unge mennesker står som et eksistentielt mareridt, som hjørnestenen i en "feel good-film"? Med Glenn Beck i baghovedet, hvor er så vreden, ydmygelserne udskamningerne etc. Eller er det en fin måde at præsentere svære problematikker? Det er en diskussion værd...
Og hvad er "Venuseffekten"?
-
Dansk
-
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
-
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
-
Marie Limkilde
Anne Sofie Wanstrup
Johanne Milland Pedersen
Josephine Park
Lars Mikkelsen
Morten Hee Andersen
Sofie Gråbøl