Du er ikke logget ind
Del


Tilbage
Billede af materialet Sorry We Missed You
Spillefilm
Sorry We Missed You
9.-10. klasse Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser

Sixteen Films

Ricky og Abby forsøger at få hverdagen til at hænge sammen. De har to børn og er presset rent økonomisk. Da Ricky får muligheden for at få et nyt job som selvstændig chauffør er der, måske, bedre tider på vej.


Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med UNI-login eller WAYF - så kan du låne materialt

En ubarmhjertig Ken Loch-film om nutidens klassedelte England. Om den moderne rå kapitalisme og dens ofre. En film om livsvilkårene i et degenereret (eller moderniseret?) velfærdssamfund og konsekvenserne for et pakkebud, hans kone, som er hjemmehjælper, og deres to halvstore børn.
Filmens titel refererer direkte til den lap papir der afleveres, når modtageren af en pakke ikke er hjemme. Men er samtidig en lakonisk overskrift på et hjerteskærende forløb, hvor almindelige mennesker kæmper alt hvad de kan, for at få hverdagen til at hænge sammen. Voldsomt lange arbejdsdage, og heraf manglende kontakt med børnene, belaster familielivet. Teenagesønnen Seb laver ulovlig graffiti, og lillesøster er klemt i konflikterne mellem far og storebror. Alle relationer i familien er på spil: Far/søn, far/datter, mor/søn, mor/datter, søster/bror/ og far/mor - uden det på nogen måde virker konstrueret.
Som baggrundsstof til engelskundervisningen, og især til samfundsfag, om det moderne arbejdsliv og dets indvirkning på familien. Om fravær af fællesskab, solidaritet, og fagforening. Men også til SOSU om hjemmehjælp, struktur, kontrol og personligt engagement. Til udskoling og ungdomsuddannelser, og ikke mindst til alle de unge der er på vej ud på arbejdsmarkedet.
Det er en hård, men enestående vellykket, film at se.
I supplerende materialer linkes til en podcast fra DR, et afsnit af serien "Verdens bedste film".
Der linkes også til et et oplæg til opgaver og aktiviteter fra National Læringsarena i Norge.
Som oplæg til, eller perspektivering af, filmens centrale temaer kan det anbefales at se "Hvem er du solidarisk med" - kendte og ukendte danskere om solidaritet og fællesskab. Desuden en "Kontant" om "Kunder venter forgæves på pakker".

Filmfotograf
Robbie Ryan
Instruktør
Ken Loach
Manuskript­forfatter
Paul Laverty
Pædagogisk note
Keld Mathiesen
Skuespiller
Debbie Honeywood
Katie Proctor
Kris Hitchen
Rhys Stone
Udgiver
Sixteen Films
Udgivelsesår
2019
Faustnummer
CFUFILM1136659
Fysisk beskrivelse
102 min.
Sprog
Engelsk
Undertekster
Dansk
Distributør
Scanbox
Materialetype
Spillefilm
Spilletid
102 min..
Målgruppe
Tilladt for børn over 15 år