Du er ikke logget ind
Del


Tilbage
Billede af materialet Big Hero 6 (Dansk tale)
Spillefilm
Walt Disney klassikere (53)
Big Hero 6 (Dansk tale)
2.-6. klasse

Walt Disney Animation Studios

14-årige Hiro sløser med sit oplagte talent for nyskabende teknologi, men bliver ven med broderens sundhedsplejeassistent-robot Baymax og opfinder en skelsættende 'mikrobot'. Denne er så værdifuld, at Hiro hvirvles ind i et djævelsk spil, der koster broderen livet og kræver superhelte!


"Big Hero 6 (Dansk tale)" er en del af

Serie
Walt Disney klassikere

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med UNI-login eller WAYF - så kan du låne materialt

Den forældreløse 14-årige Hiro (udtales som hero) vokser op i den fiktive fremtidsby San Fransokyo. Navnet er et portmanteau-ord, altså en sammentrækning af ordene San Francisco og Tokyo, men filmen er i sig selv også et miks af amerikansk og japansk tegneseriekultur. Universet er hentet fra Marvels forholdsvis ukendte tegneseriehæfte af samme navn. Der findes ingen overnaturlige superkræfter i universet, men intelligens, naturvidenskab og iterative processer skaber teknologiske landvindinger, der både kan bruges til alles bedste eller egen vinding.
Hovedpersonen Hiro er et vidunderbarn, som bruger sit talent på at udvikle robotter til ulovlige botkampe, men broren Tadashi får ham på andre tanker. Han viser sin lillebror robotten Baymax på universitetslaboratoriet, som han har programmeret til at helbrede skrammer på krop og sjæl. Det får Hiro brug for, da han mister sin storebror i en ulykke forårsaget af en maskeret superskurk, der tilmed også har stjålet Hiros opfindelse. Filmen lægger op til en diskussion om, hvilke værdier, der ligger bag kunstig intelligens. Storebroren humanistiske værdisæt ligger dybt begravet i robotten Baymax's koder, mens forretningsmanden går på kompromis med sikkerheden, for at opnå personlig succes og profit.
De nørdede studiekammerater fra laboratoriet Gogo, Wasabi og Honey Lemon arbejder på hver deres banebrydende opfindelser/superkræfter og sammen med den fjollede Fred bliver de et superhelte-team, der assisterer Hiro og Baymax i jagten på den maskerede superskurk. I jagten mister Hiro sit moralske kompas og omprogrammerer Baymax til en kamprobot. Dette giver etiske problemstillinger, som er værd at forholde sig til, for hvornår er teknologi en velsignelse, og hvornår er teknologi en forbandelse.
Sundhedsrobotter findes allerede på landets hospitaler, og filmen lægger op til en etisk diskussion om teknologiens rolle i samfundet. Læs evt. artiklerne i nedenstående link. Eleverne kan også tegne deres egne naturvidenskabelige superhelte og skrive en tekst om deres mission. Skal de være robot eller menneske? Hvilke problemer skal de løse, hvilke egenskaber skal de have, hvordan skal de se ud og hvilke svagheder skal de have? Eller lav egne superhelte-avatarer (Se nedenstående link og billede).

Instruktør
Chris Williams
Don Hall
Manuskript­forfatter
Daniel Gerson
Jordan Roberts
Robert L. Baird
Pædagogisk note
Dorte Haraldsted
Stemmer
Alex Høgh Andersen
Danica Curcic
Magnus Bruun
Pelle Emil Hebsgaard
Peter Mygind
Sofie Topp-Duus
Steen Springborg
Ulf Pilgaard
Youssef Wayne Hvidtfeldt
Udgiver
Walt Disney Animation Studios
Udgivelsesår
2015
Faustnummer
CFUFILM1119921
Fysisk beskrivelse
98 min.
Sprog
Dansk
Distributør
Walt Disney Pictures
Materialetype
Spillefilm
Spilletid
98 min..
Målgruppe
Tilladt for alle men frarådes børn under 7 år