Bahs og Ballings serie af Olsenbanden-film blev en del af en ny bølge af folkekomedier, efter nogle folkekomediemagre 60´ere. Folkekomedien er en genre, der kan trække tråde helt tilbage til Hostrups komedier, og den har aldrig ligefrem været berømmet for sine litterære kvaliteter, men har dog oftest appelleret til et stort - folkeligt - publikum. Filmene om Olsenbanden er ingen undtagelse. Og alene filmenes udbredelse og stadige appel til publikum, gør dem til relevante objekter for en nærmere undersøgelse.
I dansk og mediefag vil filmene fx kunne analyseres ud fra et genre-perspektiv: Hvilke karakteristika er typisk for genren? Hvad kendetegner fortællingen? Er der nationale træk, der fremhæves/bearbejdes? Etc. Klassiske analytiske greb som "beretter-modellen" og "aktantmodellen" kan med fordel lægges ned over filmen, og give et overblik over handlingen og de væsentligste personer og deres indbyrdes relationer. Man kan yderligere tone arbejdet i filmdramaturgisk retning ved også at inddrage andre analysemodeller som: kontraktmodellen og tre-akter-modellen (se link med supplerende læsning).
Olsenbanden i Jylland lægger bl.a. op til også at arbejde med begreber som "fordomme", "(dansk) humor og ironi", "den lille mand", og man kunne også liste Janteloven ind. Til sidst kunne analysen lede op til spørgsmålene: Hvad er danskhed? Og hvad vil det sige at være dansker? Og kan man i det hele taget tale om specifikke træk i den sammenhæng? Generalisere?

• Dansk
  • Fortolkning
    • Andre æstetiske tekster/multimodale
      • Spillefilm