Nordisk Film
Den lyse, populære Jonas går i 1.G på Viborg Katedralskole og bliver kæreste med Agnete. Jonas har en rival i den utilpassede, mørke Toke og må erkende, at han har fået en lussing af livet, da studenterhuen endelig efter tre år sidder på hans hoved.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetKærestesorger er historien om Jonas og Agnethes kæresteforhold til hinanden og den udvikling de gennemgår igennem deres gymnasietid.
Den fortæller om hvor kompliceret kærligheden kan være og stiller spørgsmålet. Hvordan ved man hvornår og hvem man er forelsket i.
Filmen fortæller også om den splittethed, der kan være i unge mennesker i forhold til hvem man er, hvem man er på vej til at blive og hvem man bliver tiltrukket af eller ser op til.
Samtidigt er den et tidsbillede af hvordan unges liv var i starten af 60-erne på et gymnasie i provinsen.
Der er rig mulighed for at sammenligne livet og forholdet til forældrene, med elevernes egne liv og forhold til deres forældre.
Et centralt element i filmen er Jonas voiceover der dukker op flere gange. De åbner op for mange muligheder for at diskutere deres betydning for handlingen i filmen, forståelsen af Jonas som person, og hans udvikling.
Kapitelinddelingen til filmen er bygget op efter berettermodellen.

Filmcentralen
Dansk. 7.-10. kl. + gymnasiet
Link til vejledningKærestesorger
Hent PDF med kapitelmærkning
00:00:00
Anslaget er et atypisk anslag, da det er langsomt. Både i den langsomme glidende kameraføring og den langsomme musik. I anslaget oplever vi også en præsentation af de centrale personer i filmen. Vi ser gymnasie eleverne til fest hos Lise-Lotte. Vi får først præsenteret Jonas og Agnethe, de to hovedpersoner, og deres famlende kærlighedsforhold, som lige er startet og som er omdrejningspunktet for hele filmen. Vi får også præsenteret den anderledes og udfordrende Toke, som kravler op på taget og den mere ligefremme og glade "klovn" Birger, som bliver meget fuld.
00:05:45
Her får vi en meget typisk præsentation af Agnethes familie, da Jonas er til kaffe. Vi får også en meget sigende præsentation af deres forhold da Jonas i voiceover siger "det var så det kys der betød vi var kærester, men var det det jeg ville eller var det Agnethes familie jeg var betaget af - mest Helene" Det understreger at det er et skrøbeligt forhold og at Jonas er en usikker dreng, der ikke kender sig selv og sine følelser. Et gennemgående tema gennem hele filmen og den udvikling Jonas gennemgår. Et andet gennemgående ting er Jonas Voiceover, der dukker op løbende og fortæller om hans tanker og følelser.
00:08:50
Vi får nu uddybet forskellene på Jonas og personerne i hans liv. Personbillederne af Jonas, Agnethe, Toke og Birger bliver tegnet tydeligt op især med fokus på forskellene mellem dem. Det understreger den splittethed, der kan være i unge mennesker i forhold til hvem man er, hvem man er på vej til at blive og hvem man bliver tiltrukket af eller ser op til. Det viser også hvordan Jonas er forskellige personer afhængigt af om han sammen med Agnethe "leger intellektuel" og interesserer sig for poesi. Eller når han sammen med Birger drikker, spiller kort og "leger drengerøv".
00:47:03
Birger fortæller Jonas at Agnethe har fået en ny kæreste og han indser at han må have hende tilbage. Han bliver jaloux og begynder at kæmpe for hende.
00:50:30
Jonas får kæmpet sig tilbage til Agnethe, der dog har noget dårlig samvittighed over for sin nuværende kæreste Henrik, Så hun må op og snakke med HP, der er vejleder på drengenes kollegie, hvor Henrik bor. I en voiceover siger Jonas "jeg var allerede ved at fortryde jeg havde ladet mig binde igen, samtidigt var jeg optaget af at jeg tog del i et drama" Så Jonas er måske mere tiltrukket af dramaet end af at være Agnethes kæreste. Jonas finder også ud af at Agnethe skriver om filosofi og poesi sammen med Toke i en bog. Hvilket Jonas ikke bryder sig om. Det gør det tydeligt at Agnethe deler sine inderste tanker med andre i stedet for med Jonas. Til gengæld afviser hun Tokes besøg en dag hun er alene hjemme med Jonas og de ligger sammen i sengen. Konflikten mellem Jonas og Agnethe optrappes da hun vælger at tage med Toke i teatret i stedet får den planlagte tur med Jonas. Han er nu igen en del af et trekantsdrama, men denne gang er det ikke så spændende da han står på en anden plads i trekanten. Da Agnethes far bliver skør og indlagt på hospitalet. Vender hun sig mere mod Toke end mod Jonas, og hans jalousi vokser. "jeg havde troet at Agnethe nu havde mindre brug for Toke, men det var som om jo mere hun følte sig blameret, jo mere forstod de to hinanden". Agnethe fortæller at hun både har brug for Toke og Jonas og deres forskellige syn på livet. Agnethe kan ikke vælge mellem dem og spændingen optrappes, da det viser sig hun har været sammen med Toke i stedet for at tage med Jonas i sommerhus og han læser i bogen hvor Agnethe og Toke skriver sammen. (1.28.35 - 1.31.40)
01:35:31
Da Toke bliver smidt ud hjemmefra, støtter Agnethe ham og hjælper ham med at flytte. Det får Jonas til at presse hende til at vælge og hun vælger Toke, for som hun siger "Jonas, du skal nok klare dig, du er populær". Det er hårdt for Jonas at være den vragede part i trekantsdramaet.
01:40:00
Nu kommer sidste skoledag, eksamenstiden og festerne og Agnethe får ret Jonas klarer sig, finder en ny forelskelse, (i et fælles projekt med Mogens) i Johanne fra 1.G. Igen er de 2 drenge om en pige. Her ikke som et drama men som lidt pjanket sjov. (1:47:05). Agnethe kan ikke holde Toke ud (hun mangler Jonas lyse sind i kontrast til Tokes mørke) og bliver i stedet forlovet med HP efter eksamen. Dette får Jonas til at erkende i en sidste voiceover "at selvom jeg ikke længere kunne vinde Agnethe så kunne jeg heller ikke gøre mig helt fri".Med den afskeds replik vil Nils Malmros sige at den første store kærlighed kommer til at sætte sig spor i os resten af livet, på en eller anden måde.
-
Dansk
-
Fortolkning
-
Temaer
-
Nils Malmros
Tilladt for alle men frarådes børn under 7 år