Du er ikke logget ind
Metronome Productions
En 14-årig piges opvækst på Vesterbro i København i 1930'ernes arbejdermiljø. Filmen beskriver pigens dragning mod poesi og skrivelyst.
Tema
Line Kirsten anbefaler Tove Ditlevsen Tove Ditlevsens forfatterskab og liv
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med UNI-login eller WAYF - så kan du låne materialtBarndommens Gade er en delvis filmatisering af bogen af samme navn, det kan anbefales, at man læser uddrag eller hele bogen som hovedværk i udskolingen i dansk. I filmen møder man hovedpersonen Esther nogle måneder, før hun skal konfirmeres. Filmen giver et troværdigt billede af et arbejdermiljø, hvor hovedpersonen er omgivet af skrigende, snottede børn, brølende alkoholiserede voksne og nattens listende rædsler og fristelser. Derfor kan filmen også bruges som tidsbillede på 30'ernes arbejdeklassekvarterer i historie.
Der kan arbejdes mange temaer i filmen: fattigdom, seksualitet, livet i arbejderklassen i 30'erne, kønsroller. I denne kapitelinddeling er fokus på Esthers digterdrøm og hvordan hun famlende styrer mod opfyldelsen af den, dernæst fylder også spørgsmålet om "at blive/være voksen" i inddelingen.
Man kan også vælge at arbejde med forfatterskabet og det biografiske element, da mange af situationerne og personerne i filmen går igen i Tove Ditlevsens egen selvbiografi "Barndom". Men også digtet "Alene for dig" som afslutter filmen, er indledningsdigtet i digtsamlingen "Pigesind" som var Tove Ditlevsens første udgivelse. Man kan derfor er også læse digte fra denne samling, fordi den også giver perspektiv på flere af temaerne i filmen så som angst og ung kærlighed.
Endelig kan man desuden inddrage den nævnte tv-udsendelse længere nede i posten, der sætter yderligere fokus på forfatterskabet.
Barndommens gade
Hent PDF med kapitelmærkning
00:00:00
Her i anslaget præsenteres Vesterbro i billeder over et lejekasernekvarter fra 30'erne i silende regn. Esters skrivetrang og digterlyst anslås allerede her. Det er også her, at problematikken om Esthers angst og manglen på privatliv for alle medlemmer i familien introduceres.
00:05:42
I præsentationen møder vi de mennesker og miljøer, der findes i arbejderkvarteret: Livet i gården og i gaden, snobberiet mellem forhus-baghus og Frk. Thomsen, der senere viser sig at være prostitueret, flytter ind. Hun bliver centrum for Esthers drømmerier om et bedre liv uden for gaden. Vi ser også Esthers delvise utilpassethed i skolen, hvor hun på den ene side er en drømmer, der ikke passer ind i et akademisk miljø. På den anden side er det her, kærligheden til ordene har mulighed for at komme frem, hvilket Esthers klasselærer er opmærksom på. Men senere i filmen har hun ikke overtalelsesevne nok til at få Esther til at gå i gymnasiet. Vi møder også veninden Lisa, der er bedsteveninden, den gæve, men fortabte vesterbropige, der stjæler og søger grænser. Lisa ved alt, hvad Esther ikke ved om livet generelt og seksuallivet i særdeleshed.
00:14:56
Her uddybes de allerede anslåede temaer fx: Den prostituerede nabo, der inviterer Esthers mor på kaffe, og der opstår et venskab mellem to kvinder. Esthers mor er splittet mellem at ville være ung og fandens i voldsk, samtidig ligger hun under for samfundets fordømmende opfattelse af kvinder, der kommer "i ulykke" eller er offentlige fruentimmere. Arbejdermiljøet på Vesterbro konkretiseres fx af Esthers tur til bageren for at hente gammelt brød eller af barnet, der bliver tilskuer til forældrenes seksualliv, eller Lisas fars overgreb på Lisa i sengen om aftenen og endelig længslen mod at blive konfirmeret, blive voksen og måske flytte hjemmefra.
00:43:40
Filmens vendepunkt indtræder, når storebror Carl bliver katalysator for Esthers fortsatte digtning. Esther og Carl skal være alene hjemme, og Carl finder og læser hendes digte. Det kommer til en konflikt mellem dem og igen træder spørgsmålet om den manglende mulighed for privatliv frem. Scenen ender med, at Carl fortæller Esther, at han synes, hendes digte er gode, selvom: "Kvinder ikke kan blive digtere", som han siger til hende. Dette er første gang nogen har læst hendes private skriverier, og det flytter noget hos Esther.
01:19:00
Konfirmationen nærmer sig, men venskabet med Lisa er gået i stykker, da Esther tager afstand fra tyverierne. Derfor er Esther ikke med, når de andre fra klassen konfirmeres i kirken. Esther skal konfirmeres borgerligt, hun kan ikke forstå, at hun ikke må få en rød i stedet for en hvid kjole. Igen spises Esther af med arbejderklassens selvpåførte moralkodeks: Borgerlig eller ikke borgerlig - den farve bruger man ikke! Man skal ikke gøre sig bemærket eller måske endda bedre, end man er! Selve festen rammes ind af faderens bemærkning: "Bare man ikke venter sig noget, så bliver man heller ikke skuffet!" Men storebror Carl er igen katalysator for Esthers skrivedrømme, for han giver hende en bog med lås til hendes skriverier - måske kan man forvente sig noget af fremtiden?
01:23:37
I udtoningen ses Esther skrive det første digt i sin nye bog: "Alene for dig". Digtet er udgivet i Tove Ditlevsens første digtsamling "Pigesind", og i den sidste scene danser hun i den røde kjole til digtet "Barndommens gade" med musik af Anne Linnet. Den røde kjole kunne også perspektiveres til digtet "Min nye kjole" også fra "Pigesind". Digtet er fyldt af en stemning optimisme og lyst til livet, når hverdagen bliver for grå.
-
Dansk
-
Fortolkning
-
Temaer
-
Sofie Gråbøl
Vigga Bro
Tilladt for alle