Fridthjof Film
Vi følger en gruppe danske soldater på udstationering i Afghanistan, fra de tager afsked med familierne hjemme i Danmark, og til de returnerer en række oplevelser rigere, men også med ar på krop og sjæl.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetFilmen er velegnet til undervisningsforløb i dansk og samfundsfag. I en danskfaglig sammenhæng er det oplagt at arbejde med genren dokumentarfilm, komposition og virkemidler og med filmens berørte temaer som danskhed, identitet, krig, kulturmøder, livsværdier, magt og afmagt, ære.
Filmen viser soldaternes dagligdag deres indbyrdes snak i formelle og uformelle situationer. Optagelserne fokuserer ofte på soldaternes ansigtsudtryk og lader det være op til beskueren at fortolke, hvad der sker i soldatens bevidsthed. Fortolkning er derfor et centralt læringsmål.
Læringsmål retter sig mod:
Komposition: Filmen er inddelt i kapitler, som følger kompositionen i filmen. Den er bygget op efter bølgemodellen (se: Supplerende materialer), som ofte ses anvendt i dokumentarfilm. Modellen understøtter det autentiske i en dokumentarfilm: flere små episoder, et mindre markant klimaks i sammenligning med fiktionens berettermodel.
Underlægningsmusik spiller en central rolle for oplevelsen og toner filmen i retning af fiktion. Komponist Uno Helmersen lægger en dyster og sørgmodig stemning over hele dokumentarfilmen også i filmens udtoning der viser den glade hjemkomst.
Soldaterne/Personerne: Filmen fokuserer på individet og mennesket inde i soldaten. Man følger især 4 soldater: Kim, Rasmus, Daniel og Mads. Det er til diskussion, hvilken udvikling de hver især gennemløber under deres udsendelse.
Dilemmaer: Filmen antyder en række dilemmaer, som soldaterne skal håndtere. Det er oplagt at arbejde med dem i undervisningen (fx ret/uret, sandhed, retfærdighed, tillid/mistillid).
Tv-versionen, som også er streambar i mitcfu, er forsynet med en pædagogisk vejledning. Den er anvendelig ved brug af spillefilmsversionen.

Filmcentralen
Gymnasiefag: Psykologi, Samfundsfag, Oldtidskundskab, Mediefag, Dansk og Historie
LinkKapitler
Hent PDF med kapitelmærkning
00:00:00
fokus på afrejsen og familierne
00:02:06
fokus på flyrejse og modtagelser i lejren
00:07:41
titel, instruktør m.v.
00:08:47
Point of No Return, i lejren, opgaver og dagligdag
00:09:48
1 måned senere, fokus på rutiner og gentagelser af opgaver
00:27:27
3 måneder senere, fokus på den ulmende vrede mod Taleban
00:49:02
2 måneder senere, fokus på 3 døde soldater
01:02:13
2 måneder senere, fokus på ildkamp med sårede
01:26:23
fokus på debriefing i lejren med ros og kritik
01:35:50
fokus må hjemkomsten til familierne
-
Dansk
-
Fortolkning
-
Temaer
-
-
Historie
-
Kronologi og sammenhæng
-
Sara Stockmann
- Gå til Roman Sanne Søndergaard: Hell Mann, 2012
- Gå til DR 1 Dokumentar, Danskere i krig 1-4
- Gå til Kronik, B, Armadillo fortæller ikke hele sandheden
- Gå til Bølgemodellen
- Gå til Artikel. Politiken. Forsvaret undersøger mulige likvideringer
- Gå til Artikel. Politiken. Film afslører brutale danske soldater
- Gå til Anmeldelse: Politikken. Armadillo er en forbløffende modig film
- Gå til Anmeldelse: Politiken. Armadilloinstruktør: Vi skal tale mere om krigen