Du er ikke logget ind
Del


Tilbage
Billede af materialet Nøglen
Bog
Nøglen
0.-3. klasse

Af Pavel Čech

På vej til skole finder en dreng en nøgle. Det bliver begyndelsen på en række rejser ind i fantasiens verden, hvor drengen har mange tanker om, hvad nøglen er til. Poetisk billedbog. For 4-9-årige.


Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med UNI-login eller WAYF - så kan du låne materialt

"Der er dage, hvor børn ikke vil i skole.
Og i dag var drengen her nok den,
der havde allermindst lyst."
NØGLEN er en smuk poetisk fortælling om en dreng, der på sin vej til skole finder en gammel nøgle. Dette bliver starten på en forunderlig rejse ind i fantasiens verden - inspireret af universerne fra Jules Verne og Rudyard Kipling.
Da drengen hen imod slutningen opdager, han er ved at komme for sent i skole, gemmer han fluks nøglen i sin bukselomme. Men fordi der er hul i lommen, taber han nøglen, der opdages af en anden dreng. Straks kan et nyt eventyr begynde.....
"Nøglen" indeholder fængende illustrationer, der minder om udtrykket fra en tegneserie og understreger samt udvider tekstsiden.Den pædagogiske vejledning til værket giver idéer til, hvordan du kan arbejde med undersøgende litteraturundervisning og stationsundervisning. Du kan også tjekke den pædagogiske note til e-bogen for yderligere inspiration.
"Nøglen" findes endvidere i en lydbogsversion, hvortil der er udarbejdet en lydbogsramme med lytteforståelsesstrategier, man kan lade sig inspirere af, når man som dansklærer skal sætte "lytteraturen" i scene.

Materialeplatformens logo

Forlaget skriver: NØGLEN er en poetisk fortælling om en dreng, som finder en gammel nøgle på vej til skole. Det bliver starten på en forunderligrejse ind i fantasiens verden. Den prisvindende forfatter og illustrator Pavel Čech har både malet de smukke og stemningsfulde billeder i bogen samt skrevet historien. Malerierne er inspireret af de kendte tjekkiske illustratorer Jiří Trnka og Jan Černý, og hans historier er inspireret af klassikere af bl.a. Jules Verne. Hen imod slutningen af bogen taber drengen nøglen, fordi han har et hul i sin bukselomme, og så bliver den imaginære stafet givet videre. En af drengens skolekammerater finder nøglen, og et nyt eventyr kan begynde Pavel Čech er født i 1968 i det daværende Tjekkoslovakiet. Han er en af de mest toneangivende kunstnere på den tjekkiske artistiske scene og har en lang række priser bag sig. Hans bøger er oversat til 18 sprog, heriblandt engelsk, tysk, fransk, italiensk, russisk og japansk. På dansk har han tidligere udgivet 'A', en graphic novel om en fabriksarbejder, der bor i en diktaturstat, hvor alt er gråt og ensformigt, og hvor kun bogstavet A er tilladt. Omtale af 'A':"'A' er en fremragende bog. Simpelthen. Også selv om du er gammel og hærdet og har læst og læst og læst. (...) Et poetisk værk. En simpel fortælling med en vidunderlig slutning. 'A' får afgjort fem hjerter. Fem store endda." Serieland.dk "Helt uden ord formår forfatteren at vise både undertrykkelse og modstand, håb og frygt, kærlighed og had. Jeg sidder efterfølgende med nogle af de samme følelser som efter jeg havde læst 'Solvogteren' af Lisa Aisato eller 'Ankomsten' af Shaun Tan ... 'A' er er en hyldest til frihed og kærlighed, og den er velegnet til alle over 12 år. Den efterlader muligheder for mange spændende samtaler, og vil derfor også være særdeles velegnet i skoleundervisningen." Litteratursiden.dk"Shaun Tans 'Ankomsten' er en nær slægtning til 'A', selvom Čechs tegneserie faktisk har lidt mere kant end Tans nyklassiker ... En flot og spændende graphic novel. Velegnet som debatoplæg i undervisningen" Dansk BiblioteksCenter "I sit hjemland er den tidligere låsesmed og brandmand Pavel Čech en anerkendt tegner. Han har skrevet og tegnet ca. 30 børnebøger og graphic novels. 'A' er den første, der udkommer på dansk, og når den er læst, får man straks lyst til at læse nogle flere af Čechs udgivelser. Ikke fordi 'A' er oplivende, men fordi den dels er flot, dels præges af en stille humor og dels har noget vigtigt på hjerte." Den smalle bog "... en flot og interessant graphic novel, som er ganske velegnet til unge og i undervisningen. 'A' vil ligeledes egne sig som samtalebog og fælleslæsning mellem store børn og voksne." Bogblogger.dk.

MitCFU logo
MitCFU
Hertil findes pædagogisk vejledning
Hent PDF
Oversætter
Peter Bugge
Pædagogisk note
Charlotte Hansen
Redaktør
Mads Heinesen
Rebekka Gertz Andersson
Udgiver
Vild Maskine
Udgivelsesår
2022
Faustnummer
6 205 674 6
ISBN-nummer
9788772272009
Fysisk beskrivelse
81 sider
Sprog
Dansk, Tjekkisk (original)
Materialetype
Bog