Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Billede af materialet Trylleblik
Bog
Trylleblik
0.-5. klasse

Af Ane Bjørn

Hvordan bevarer man håbet i en farlig verden? Følg en familie på flugt og se, hvordan en pige finder en måde at overleve på. Smuk og sanselig billedfortælling, der i sin streg umiddelbart appellerer til yngre børn, men som meget fint kan anvendes med ældre elever også - både i forhold til flugt-emnet og til det litterære arbejde med det kontrapunktiske billedspor.


"Trylleblik" er en del af

Tema
Børn i krig

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialt

Pigen med trylleblikket er hovedpersonen i Ane Bjørns billedbog "Trylleblik". Der er en ganske kort tekst til hver side, mens billederne i dobbeltopslag er i A-3 størrelse.
Billedbogen har to fortællespor. Den overordnede rammefortælling udspiller sig udelukkende i bogens billeder, der fortæller en trist og grå historie om en familie på flugt. Vi ser dem forlade deres hjem, rejsende på ladet af en bil, sovende på jorden i en skov, i en båd på oprørt hav, til fods igennem sneen. Bogens tekst udgør et andet fortællespor. Her indvier pigen i familien os i en hemmelighed, hun har lært af sin bedstemor: Evnen til at se alt det smukke og magiske i verden, - alt det som kan være usynligt eller utænkeligt, men som kan vise sig for os, hvis bare vi ved, hvordan vi skal kigge. Med to fingre for det ene øje formår pigen med sit særlige "trylleblik" at trække håb og farver og magi ud af en verden, der synes uendeligt håbløs. "Trylleblik" er en almenmenneskelig og tidsløs historie om det at flygte, men samtidig også en håbefuld historie om et barns fantastiske evne til at blive ved med at tro på det gode og smukke i verden.
Det er indlysende i undervisningen at stille skarpt på bogens to fortællespor. Under supplerende materialer nedenfor linkes til et opgavehæfte, som både rummer konkrete spørgsmål til elevernes oplevelse af bogen, men også kreative opgaver, hvor eleverne skal bruge deres egen trylleblik.

Pædagogisk note
Thomas Christensen
Udgiver
Gutkind
Udgivelsesår
2021
Faustnummer
3 914 495 6
ISBN-nummer
9788743401599
Fysisk beskrivelse
28 sider
Sprog
Dansk
Materialetype
Bog