Grotten
Af Christina Hesselholdt
Jaques, Simon og hunden Robot drager på ekspedition i skoven. Ved et tilfælde falder Robot gennem et hul og drengene gør en historisk stor opdagelse.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med UNI-login eller WAYF - så kan du låne materialtBilledromanen "Grotten" tager sit afsæt i Frankrig i 1940'erne. Den handler om drengene Simon og Jacques, der skal på eventyr og gør et overraskende fund, da de dybt under jorden finder en grotte med hulemalerier.
Imellem drengene er der et magtforhold, der gennemgår en markant forandring i takt med at historien folder sig ud. Sproget er sparsomt hvilket er med til, at fortællingen bliver meget intens. Illustrationerne er meget flotte og lægger vægt på, hvordan lyset trænger ud gennem billederne.
Billedromanens fortælling blander fakta og fiktion på en fin måde. Historiens fakta er baseret på en autentisk begivenhed, nemlig fundet af de 17.000 år gamle hulemalerier i Lascaux-hulerne under Montignac-skovene i Frankrig.
Forlaget skriver: Tiden er 1940. Hovedpersonerne er to franske drenge. Den ene er leder, den anden er "hund". Sammen drager de af sted på eventyr i håbet om at finde den skat, som ifølge sagnet befinder sig i en underjordisk gang i skoven. Drengene finder en underjordisk hule, de firer sig ned i dybet, og her 15 meter under jordens overflade sker der pludselig noget med styrkeforholdet mellem de to drenge.
Billedromanen bygger på den historiske begivenhed hvor to franske drenge gjorde et exceptionelt fund af de 17.000 år gamle hulemalerier i Montignac skoven i Frankrig. Skønlitterær fiktion og historiske fakta går hånd i hånd og illustreres af Rasmus Jensens illustrationer i kombination med realistisk fotodokumentation.
-
Dansk som andetsprog
-
Basis/Supplerende
-