Du er ikke logget ind
Del


Tilbage
Billede af materialet Garmanns gade
Bog
Garmanns gade
0.-6. klasse [F]

Af Stian Hole

Garmanns gade er anden bog i en serie på foreløbigt tre om en stille og forsagt fyr som ligger under for den seje Roy. Roy får ham overtalt til at stryge en tændstik som sætter ild i det tørre græs, og pludselig står den skønne blomsterhave i flammer. Haven tilhører en gammel mand som kaldes Frimærkemanden. Han samler på frimærker ligesom Garmann samler på pressede, tørrede blomster. Roy stikker af, mens Garmann forsøger at slukke, men løber så efter hjælp. Frimærkemanden ved godt hvad der er sket, og roser Garmann for ikke at stikke af. De to udvikler et nært forhold omkring deres fælles passion - at være samlere. De taler om store ting som verdensorden, tal og mødet mellem mennesker. Roys negative påvirkning fordamper lige så stille i takt med at venskabet til Frimærkemanden udvikler sig.


"Garmanns gade" er en del af

Materialesæt
Garmanns gate på norsk og dansk

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med UNI-login eller WAYF - så kan du låne materialt

Garmanns gade er anden bog i triologien om drengen Garmann, som vi følger fra skolestart i "Garmanns sommer" til hans første forelskelse i "Garmanns hemmelighed".
Bøgerne kan læses hver for sig; men det vil næsten være synd at "snyde" eleverne for en eneste af de tre mesterværker.
Læs f.eks. "Garmanns sommer" i børnehaveklassen, hvor eleverne vil kunne sætte sig i Garmanns sted som skolebegynder. Fortsæt i første klasse med "Garmanns gade, hvor vi møder Garmann, der nu er blevet et drevent skolebarn, men som nu må bruge sin energi på at finde sin rolle og sine styrker i forhold til de andre børn. I anden klasse kan der sluttes af med "Garmanns hemmelighed" - hvor han oplever den første "kildren i maven" sammen med en pige.
Find inspiration i forlaget Rosinante's litteraturguide. Se link nedenfor.
Bogens billedside har et særdeles virkningsfuldt udtryk. Stian Hole er også tegner og har illustreret sine bøger om Garmann. Eleverne får stort udbytte af inden de hører fortællingen at bladre bogen igennem og tale sig frem til hvad der mon sker i handlingen. Det kan anbefales at sætte god tid af til denne førlæsnings-aktivitet og bladre bogen langsomt igennem mens eleverne får øje på og går i dialog om detaljerne på de enkelte opslag. Når bogen læses op, kan man med fordel standse og lade eleverne reflektere over hvad der sker og diskutere de valg som personerne træffer. Der er mange tunge ord som herbarium og dæmning, så det er nødvendigt at tale grundigt om betydningen af ordene i teksten. Fremstillingen er handlingsbåret, og der står meget mellem linjerne. Det er derfor vigtigt at eleverne får lejlighed til at udlægge hvad det fx betyder når der står at Garmann ikke længere er bange for at gå gennem lågen og over den svedne græsplæne.

Gyldendal logo
Gyldendal
Dansk: 1., 2. kl.
Hent PDF
Oversætter
Naja Marie Aidt
Udgiver
Høst
Udgivelsesår
2010
Faustnummer
2 811 873 2
ISBN-nummer
9788763814386
Fysisk beskrivelse
44 sider
Sprog
Dansk, Norsk (original)
Materialetype
Bog