Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetBogen indeholder med sine tre kanonpunkter den del af historien, der fører fra middelalder over i renæssance og som kommer til at trække lange spor op i Danmarkshistorien. I de gængse historiesystemer er alle tre punkter berørt, men dette bind giver mulighed for en fordybelse med skarpere fokus på centrale personer og afgørende begivenheder. Hvert punkt har fine og varierede illustrationer til understøttelse af fagteksten, der trods en læsepædagogisk tilrettelæggelse vil volde en del elever besvær. Til hvert af de tre punkter er der som afslutning en 4 - 6 elevopgaver, en liste med de vigtigste aktører for den pågældende periode samt faglige begreber, der knytte an til emnet. På forlagets hjemmeside kan du downloade baggrundsmateriale og lærervejeledning til hvert punkt, forslag til evaluering og flere undervisningsaktiviteter
I dette hæfte behandles tre kanonpunkter fra den sene middelalder og renæssancen, nemlig Kalmarunionen, Christopher Columbus og Reformationen. Alle tre kanonpunkter har haft stor betydning for udviklingen i Danmark. Kalmarunionen, hvor Danmark var den ledende magt i Norden i mere end 100 år, men hvor udviklingen i unionstiden førte til, at Danmark og Sverige blev fjender gennem flere hundrede år. Christopher Columbus, hvis rejser åbnede op for et helt nyt verdensbillede blandt middelalderens og renæssancens mennesker, og Reformationen, hvor den katolske kirke i Danmark blev smidt på porten og erstattet af den protestantiske, hvilket satte dybe spor i samfundet
Hvert kanonpunkt indledes med en problemstilling, der peger på nogle af de forhold, som kanonpunktet omhandler. Derefter ridses den historiske baggrund op som en forudsætning for at forstå, hvad der skete. Kanonpunkterne sluttes af med en kort beskrivelse af, hvilken betydning netop denne begivenhed eller dette forløb havde, og hvad det førte med sig. De tre kanonpunkter kommer i kronologisk rækkefølge, men arbejdet med de enkelte kanonpunkter er selvfølgelig betinget af, hvordan de passer med klassens øvrige arbejde
Teksten veksler mellem sammenhængende beskrivelser af det historiske forløb, afbrudt af små faktabokse med konkrete historiske fakta. Derudover er der et righoldigt billedmateriale af både historiske malerier og samtidige fotos. Endelig er der efter hvert kanonpunkt en dobbeltside med opgaver og elevaktiviteter.

Forlaget skriver: Historiekanon - Tre skud i kanonen er en serie historiebøger, som tager afsæt i folkeskolens historiekanon. Serien er tilpasset hele undervisningsforløbet fra 3. til 9. klasse således, at hver bog indeholder tre eller fire kanonpunkter.
Tre skud i kanonen skyder med skarpt, så eleverne både forstår baggrunden for kanonpunktet, bliver draget med ind i de afgørende situationer og beslutninger, samt får sat perspektiv på, hvordan historien udviklede sig på længere sigt. Bøgerne er fyldt med samtidige kilder, spændende billedmateriale, relevante kort, dramatiske tegninger, aktiviteter og ideoplæg.
En kort lærerguide til hvert kanonpunkt kan downloades gratis på alinea.dk
Læs mere på alinea.dk - og se oversigten over de planlagte udgivelser i serien.
-
Historie
-
Historiebrug
-
Kronologi og sammenhæng
-
-
Kristendomskundskab/religion
-
Kristendom
-
Livsfilosofi og etik
-
Olaf Ries
Nina Fabian
- Gå til Læs om historiekanonen og få undervisningsforslag og inspirationsmateriale til de enkelte emner på EMU.dk
- Hertil findes lærerguide på forlagets hjemmeside