Shakespeares Hamlet
Af William Shakespeare
Hamlet er detektiv i opklaringen af sin egen fars død, han finder morderen, men hvad med hævnen?
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med UNI-login eller WAYF - så kan du låne materialtOm noget alment og eviggyldigt i en slags krimi om magtspil. "Hamlet" er i Dorte Karrebæks streg gengivet som en nutidig, temmelig cool ung mand med solbriller.
Hævn-motivet er centralt.
Oskar K. genfortæller Hamlet i et moderne sprogbrug, men i Shakespeares sprogstil. Fortællingens billedside er en væsentlig del af bogens udtryk. Dorte Karrebæk har dels moderniseret personernes udseende og dels sat dem ind i samtidens fortællekunst, som den kom til udtryk i Bayeux tapetets visuelle beretning om vikingeslaget ved Hastings i 1066. Illustrationerne lægger op til et arbejde med visuel udtryksform og visuelle symboler. De kendte sentenser: There is Something Rotten in The State of Denmark og To Bee and Not to Bee, som eleverne måske allerede kender fra forskellige sammenhænge, oplever de her i deres rette kontekst. Fortællingen følger den klassiske fortælling, og det vil være en fordel for elevernes oplevelse, at de før læsningen kender handlingen og har en forståelse for de historiske begivenheder og tidsalderen. Hvis eleverne på forhånd får forklaret lidt det originale Bayeux tapet, så de har kendskab til billedfrisens formsprog, så kan illustrationerne være indgangen til elevernes arbejde med bogen - en vej ind i teksten og en forforståelse for handlingen i Hamlet
Alle titler i serien fra voksenlitteraturen er udfordrende for elever i overbygningen og kan være vanskelig litteratur at forstå. Undervisningen bør derfor lægges til rette, så eleverne både får en oplevelse med læsningen, og så de undervejs får gedigen hjælp til at få sammenhæng i fortællingen og en baggrund for at forstå handlingen. Oplæsning af hele eller dele af bogen vil lette forståelsen.
Forlaget skriver: HAMLET er bygget op omkring en kriminalintrige, og stykkets centrale plot er kriminalromanens - blot henlagt til royale omgivelser: En konge er blevet myrdet - og hans søn påtager sig rollen som detektiv for at finde ud af, hvem der har gjort det.
Men Hamlet er andet og langt mere end en krimi. Parallelt med historien om opklaringen af kongemordet afdækkes nemlig et intrigant magtspil, hvor både mænd og kvinder, levende og døde, løgn og forstillelse, venskab og ægteskab, ydelser og modydelser, overvågning og mistillid væves ind i hinanden og gør alle personerne til brikker i et spil, ingen helt kan overskue. - Måske med undtagelse af læseren?
Men Hamlet er ikke for fastholdere. Mange tolkningsmuligheder byder sig til: Er Hamlet den noble prins i en korrupt verden? Er han selv den dødsinficerede kilde til råddenskaben i Helsingør? - Eller er han og alle de andre ofre for en verden, der ikke levner plads til et godt og meningsfuldt liv?