Log ind og få adgang
Du skal logge ind med UNI-login eller WAYF - så kan du låne materialt"Omme bag klædeskabet" er et undervisningsmateriale til brug i 3. og 4. klasse, hvor eleverne konkret arbejder med "hvad er litteratur?" og hvad er det, skønlitteratur kan ift. vores dannelse og eksistens? Eleverne bliver præsenteret for litteraturfaglige begreber som genrer, åbning, komposition, fortælleforhold og sproglige virkemidler. I bogen findes skønlitterære tekster og opgaver til både før og efter læsningen, hvor eleverne skal forholde sig til disse virkemidler ligesom de selv skal anvende de faglige begreber i opgaver, hvor de skal skrive, digte og leve sig ind i det fiktive univers.
Omme bag klædeskabet er grundbogen i serien Dansk er - til mellemtrinnet. Den er fyldt med fremragende tekster og ud fra solid danskfaglig indsigt. Fra Ole Lund Kirkegaard til Helle Helle, fra Piet Hein til B.S. Ingemann. Bogen er en litteraturbog ikke en læsetræningsbog. Med bevidsthed om, at oplæsning er et godt udgangspunkt for store litteraturoplevelser, og at selvlæsning ikke er en nødvendig forudsætning for udviklingen af litterære kompetencer, har forfatterne uden skelen til lixtallets størrelse valgt tekster med vid og bid og med rige muligheder for læseren til at stille spørgsmål til egen eksistens.Til alle tekster hører relevante og gode opgaver, der opfylder Fælles Måls krav til litterære kundskaber og færdigheder. Introduktioner, forklarede fagudtryk og evaluerende opsamlinger er sammen med grundbogens værkstøjskasse elevvenligt formuleret i et godt layout.
-
Dansk
-
Fortolkning
-
Fremstilling
-
Læsning
-
Karen Vilhelmsen
- Tilhørende lærervejledning