Den autofiktive kortroman er et smukt og nuanceret kig ind i kulturkløften med tørklædet som den bærende symbolske præmis for både fortællingen og for budskabet. Historien om en ung iranske pige, som vi følger af flere omgange, når hun rejser til og fra Iran, hvor hendes familie har rødder. I Iran mærker hun tørklædets stærke betydning - og hjemme i Danmark det komplet modsatte. Hun oplever derfor både at blive klimatiseret og afklimatiseret. Teksten afrundes i nutiden, hvor hun sammen med andre iranske kvinder og støtter, vifter med tørklædet på Rådhuspladsen som deltager i oprøret mod det iranske regime. Teksten er både lettilgængelig og meget alvorlig, derfor er den et fremragende udgangspunkt for danskfagligt og samfundsfagligt arbejde med kulturmødet.
Kortromanen er også oplagt at inddrage i SSF-regi. Her kan temaer som fx 'Identitet', 'Relationer og følelser', 'Livsstil og levevilkår' og 'Normer og idealer' være oplagte angrebsvinkler.

• Dansk
  • Fortolkning
    • Æstetiske tekster/Litteratur
      • Noveller
  • Temaer
    • Identitet
    • Relationer - venner og familie
    • Ungdom

• Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
  • Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
    • Identitet
    • Køn
    • Livsstil og levevilkår
    • Normer og idealer
    • Relationer og følelser