Første gang - jeg brænder mennesker op
Af Vilma Sandnes Johansson
Sofia tager med til sin kusine Astrids heksecirkel i en skov i Nordsjælland. Sofia bliver irriteret, da hun indser, at de skal brænde de "Vi unge"-blade, som de to kusiner dyrkede sammen som børn, og at hun næsten ikke kan genkende Astrid. Kortfiktion for unge om fællesskaber, fordomme og identitetspolitik.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med UNI-login eller WAYF - så kan du låne materialtKortromanen er en skildring af ungdomsgrupper, der forsøger at finde deres identitet og tilhørsforhold. Det er Sofia, der oplever det hele på afstand - og ender med netop at tage afstand, da hun betragter hendes kusine, som hun engang værdsatte så højt, tage teten i et afbrændingsritual, der bliver mere og mere hult jo længere frem i teksten, vi kommer. Det står pludselig klart for alle, at alle de værdier de forsøger at sælge, dem står de i virkeligheden ikke selv på mål for. På mange måder er det en tekst, der fungerer som en moderne og ungdommelig udgave af 'Kejserens nye klæder'. I arbejdet med kortromanen er det derfor også facaden, gruppedynamikken og falskheden, der skal fokuseres på. Den pædagogiske vejledning giver bud på, hvordan man åbne bogens tematikker op før, under og efter læsningen.
MitCFU
-
Dansk
-
Fortolkning
-
Temaer
-
-
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
-
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
-