Regnestrategier - addition og subtraktion
Af Camilla Vium Andersen
Serie
Læringsmaterialer skabt af lærere til deres elever
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet
Forlaget skriver: Henvender sig til elever i indskolingen.I dette materiale får eleverne forskellinge redskaber til arbejdet med addition og subtraktion af tal. Eleven arbejder med strategier, der hver især er med til at udvikle elevens talforståelse til brug i forskellige matematiske situationer.Regnealgoritmer eller regnestrategier? Algoritmerne bygger på faste opskrifter på løsning af fx regneopgaven sådan trækker du to tal fra hinanden. Regnestrategierne derimod understøtter elevernes udvikling af talforståelse, som hjælper dem til at vælge den bedst egnede strategi blandt flere muligheder i en given situation.I sin forskning omkring elever med vanskeligheder i matematik har Snorre Ostad1) arbejdet med begreberne back-up strategier og retrieval strategier.Back-up stregierne (tælle strategierne) er kendetegnet ved, at eleven følger en opskrift punkt for punkt for at finde løsningen på en konkret opgave. Her vil en elev, der skal løse regnestykket 251-239 lave en lodret opstilling og søge løsning ved at trække fra bagfra og låne hvis nødvendigt.Ved retrieval strategier (tænke strategier) henter eleven kundskaber frem fra sit lager af tidligere erfaringer og bruger den strategi, som eleven finder bedst i den givne situation. I situationen med subtraktionsstykket vil eleven kigge på de to tal og ved hurtig opfyldning kunne se, at svaret må være 12.Elever, der udelukkende arbejder med udgangspunkt i back-upstrategier, vil i større grad ende ud i matematikvanskeligheder, når de oplever at matematikken bliver mere abstrakt og kompliceret. Retrieval strategierne, der bygger på samspillet mellem forståelse og viden, vil understøtte eleven i at vælge hensigtsmæssigt i arbejdet med matematikken.Dette hæfte kan bruges til arbejdet med en hel klasse og tages frem i kortere forløb, hvor man ønsker, at klassen arbejder med regnestrategier inden for addition eller subtraktion. Hæftet kan også bruges til matematikløft af enkelte elever, der har brug for et ekstra boost på vej til at udvikle alternative tænkemåder til de i forvejen kendte.